pil pil pil pil
Hans Thomasen
(1788-1853)
Anne Marie Pedersdatter
(1786-1863)
Johan Frederik Adolfsen
(1777-1859)
Maren Knudsdatter
(1789-1852)
Peder Christian Hansen
(1825-1885)
Juliane Marie Johansdatter
(1825-1884)
Hans Christian Hansen
(1846-1890)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Kirsten Jørgensen

Hans Christian Hansen

  • Født: 1846, Tommerup sogn
  • Ægteskab (1): Kirsten Jørgensen i 1870
  • Død: 27 Aug. 1890, Fuglehuset, Skydebjerg sogn i en alder af 44 år
  • Begravet: 29 Aug. 1890, Skydebjerg
Billede

punkttegn  Notater:

Hans Christian Hansen
Fødsel: 1846 - Hunderup Sogn, Odense
Død: 27. aug. 1890 - Skydebjerg
Forældre: Peder Christian Hansen og Juliane Marie Johansdatter
Hustru: Kirsten Jørgensen
Børn: Ane Cathrine, Jørgen Peder, Peder Christian, Juliane Marie, Hansine Rasmine, Johanne Kirstine og Anne

Ved vielsen 1870 med Kirsten Jørgensen, angives Hans Christian Hansen, at være ungkarl fra Hunderup syd for Odense

Hans Christian Hansen og Kirsten Jørgensen flyttede 1871 til Skydebjerg, hvor de 18 juli samme år fik skøde på Fuglehuset (nuv. Mosevej nr. 7) matr. nr. 10d af htk. 3/4 alb. gammelskat 6½ sk. og købesummen var 346 rdl. Skødet blev tinglæst 21 juli 1871.

Hans Christian Hansen afgik via kirkebogens afgangsliste den 1 maj 1860, 14 år gl. fra Tommerup og til Nr. Broby sogn, for at blive tjenestekarl på Lundegård. Derfra afgik han den 11 nov. 1862, 16 år gl. til Tommerup sogn. Ved vielsen 1870 angives Hans Christian Hansen, at være ungkarl fra Hunderup syd for Odense. Kirsten JØrgensen tjente fra 1869 på en gård i Blangstrup, Turup sogn.

Hans Christian Hansen var brolægger og stenhugger, og Kirsten Jørgensen gik i dagleje på St. Gavnbygård med bl.a. malkning 2 gange dagligt af en stor kobesætning samt markarbejde. P.gr.a. arbejdet som brolægger, boede familien i perioder forskellige stede bl.a. en sommer på Fænø.

Odense, Baag, Skydebjerg, Skydebjerg Lungen, Et Hus, 13 F1, FT-1880, B5139
Hans Christian Hansen 35 Gift Husfader, Dagleier i Agerbruget Tommerup Sogn, Odense Amt, Kjirsten Jørgensen 34 Gift Hans Hustru Barløse Sogn, Odense Amt Jørgen Peder Hansen 9 Ugift Deres Barn Skydebjerg Sogn, Odense Amt Peder Christian Hansen 5 Ugift Deres Barn Skydebjerg Sogn, Odense Amt Juliane Marie Hansen 2 Ugift Deres Barn Skydebjerg Sogn, Odense Amt

Odense, Baag, Skydebjerg, Skydebjerg Mk., , 7, FT-1890, C7113
Hans Chr. Hansen 45 Gift Huusfader Daglei Landmand Tommerup [Sogn] Odense [Amt] Kjirsten Jørgensen 44 Gift Huusmoder Barløse [Sogn] Odense [Amt] Johanne Kjerstine Hansen 7 Ugift Barn Skydebjerg [Sogn] Odense [Amt] Anne Christine Hansen 4 Ugift Barn Skydebjerg [Sogn] Odense [Amt] Johanne Christendatter 69 Enke Huusmoder Ørste [Sogn] Odense [Amt] Anne Neilsen 25 Ugift Barn Skydebjerg [Sogn] Odense [Amt]

27 august 1890 begik Hans Christian Hansen selvmord ved at hænge sig i sengebåndet, og blev, fundet død af sine døtre Sine og Hanne, da de kom hjem fra skolen. Han var efter sigende en ret høj mand med fuldskæg, og skulle i perioder være noget mærkelig, hvorfor børnene var noget halv- bange for ham. Når han havde det dårligt, lå han enten i sengen, eller sad og læste i bibelen, hvilket kunne hænde i lange tider. Han blev begravet på de ukendtes på Skydebjerg kirkegård. 29 aug. 1890 anmeldtes det at hmd. Hans Christian Hansen af Skydebjerg Banker var død den 27 aug. efterladende sig enke og umyndige livsarvinger. 12 nov. 1890 fremlagdes et andragende, hvori enken Kirsten Jørgensen anholder om tilladelse til med myndige og umyndige livsarvinger, at forblive hensiddende i uskiftet bo.

Båg herredsfogeds arkiv. Fogedprotokol. 1884 - 1893:
I uddrag: Den 28 aug. 1890, mødte på herredsfogdens vegne, hans fuldmægtig Nielsen, på husmand Hans Christian Hansens bopæl på Skydebjerg mark, for at anstille fornøden undersøgelse i anledning af, at han i går eftermiddag er fundet hængende i en strikke i alkovesengen. Desuden var mødt distriktslæge Kron. De synede liget, som fandtes henlagt på sengen kun i ført linnedet. Afdødes hustru Kirsten Hansen, forklarede, at hendes mand i omtrent 8 dage, har været syg, og til dels sengeliggende. I går over middag gik hun på arbejde på Gambygården, og da lå han i sengen, og der var ingen andre til stede her i huset end deres 2 børn. Kl. ca. 41 kom hendes 2 småpiger løbende til hende på marken ved hendes arbejde, og fortalte hende, at deres fader hang i sengebåndet hjemme i sengen. Hun skyndte sig da hjem, og løb hun da ind til naboen Rasmus Carl Frederiksen, hvem hun underrettede om det skete, og bad ham følge med, hvad han også gjorde, og skar han ham øjeblikkeligt ned, og forsøgte derpå på forskellig måde, at fremkalde livstegn, men uden resultat, i det han øjensynlig var død, og noget stiv. Der blev straks sendt bud efter en læge i Arup.
Afdøde var noget tungsindig, og var noget misfornøjet med sin livsstilling, idet han troede ved egne gode naturlige evner, at være skabt til noget bedre; uden at han dog opnåede en bedre stilling. Han læste meget, såvel religiøse skrifter, som i andre bøger. Hun (Kirsten Hansen) tvivler ikke om, at han selv har berøvet sig livet, og at ingen kan have nogen skyld i hans død. Derefter fremstod afdødes datter Johanne Kirstine Hansen, 8 år gl. som forklarer, at hendes moder i går over middag gik på arbejde til Gambygården, da hun og hendes yngre søster løb hen til naboen for at lege. Da de hen på eftermiddagen blev sultne, gik de her hjem for at få noget at spise, men i det hun åbnede døren, så hun, at hendes fader hang i sengebåndet over sengen; og hun løb da tilligemed sin lille søster over til moderen, og fortalte, hvad der var sket, moderen løb da straks med hjem.
Da hun og hendes søster over middag løb over til naboen, lå* hendes fader i sengen, og var der ingen andre end hendes forældre til stede her i huset. Derefter fremstod stenhugger Rasmus Carl Frederiksen, og fortalte, at han øjeblikkelig skar liget ned, som hang i det over sengen anbragte sengebånd og lå på* knæ i sengen, og da var døden da øjensynlig indtrådt. Så vidt han ved, levede afdøde i god forståelse med sin hustru, og han nærer ingen som helst tvivl om, at afdøde selv har berøvet sig livet. Afdøde var noget tungsindig, og tilbøjelig til læsning af forskellige bøger.
Kilde: Slægtsbog Evald Andersen


Selvmord: 27 Aug. 1890, Skydebjerg

Hans Christian Hansen begik selvmord ved at hænge sig i sengebåndet, og blev, fundet død af sine døtre Sine og Hanne, da de kom hjem fra skolen. Han var efter sigende en ret høj mand med fuldskæg, og skulle i perioder være noget mærkelig, hvorfor børnene var noget halvbange for ham. Når han havde det dårligt, lå han enten i sengen, eller sad og læste i bibelen, hvilket kunne hænde i lange tider. Han blev begravet på de ukendtes på Skydebjerg kirkegård.

29 aug. 1890 anmeldtes det at hmd. Hans Christian Hansen af Skydebjerg Banker var død den 27 aug. efterladende sig enke og umyndige livsarvinger. 12 nov. 1890 fremlagdes et andragende, hvori enken Kirsten Jørgensen anholder om tilladelse til med myndige og umyndige livsarvinger, at forblive hensiddende i uskiftet bo. Hvilket blev efterkommet med samtykke af de umyn diges værger, såvel som sognepræstens anbefaling.

Billede

Hans blev gift med Kirsten Jørgensen, datter af Stenhugger Jørgen Petersen og Anne Marie Hansdatter, i 1870. (Kirsten Jørgensen blev født 26 Sep. 1845 i Barløse sogn, dåb 9 Nov. 1845 i Barløse sogn, døde i Dec. 1924 i Skydebjerg, Tommerup sogn og blev begravet 24 Dec. 1924 i Vedtofte.)

punkttegn  Om Hans og Kirsten

• 0.




Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 30 Apr. 2023 med Legacy 9.0 fra MyHeritage.com; Ophavsret og vedligeholdelse af infile@privat.dk